Sforza-slottet blev bygget i det 15. århundrede af Francesco Sforza, Hertugen af Milano, og var residens for byens herskere i fire århundreder. Det var et af de største citadeller i Europa, og det er beliggende langs Sempione-parken, den største park i byen.

Det oprindelige slot blev bygget i midten af det 14. århundrede af Galeazzo Visconti, Milanos hersker, og symboliserede magten for Visconti-familien. Som familiens magt dalede med Galeazzos død, ligeså gjorde slottet som sted. Mange kampe fulgte, eftersom både spanske, franske og tyske adelsmænd forsøgte at gøre krav på slottet, men det var Francesco Sforza og befolkningen i Milano, der i sidste ende, fik kontrolleret magten og afsatte Visconti-familien.

Sforza fik den oprindelige borg ombygget, men han ønskede også at vise sin magt og raffinement, så han tilføjede et strejf af renæssance til slottet. Han hyrede en berømt florentinsk arkitekt, kendt som Filarete, til at komme og bygge den nye fæstning. Slottet er firkantet og har fire tårne i hvert hjørne, tre gårde og en voldgrav.

Leonardo da Vinci tilbragte det meste af sine gyldne år som kunstner på slottet. Han bidrog med at færdiggære mange freskoer i en række af slottets værelser, og meget af hans arbejde portrætterede mennesker fra hoffet, såsom Kvinde med en Hermelin, La Belle Ferronière, og Portræt af en Musiker.

Sforza-slottet er den største monument i byen Milano og det næstmest populære, efter Duomo. Efter et omfattende restaureringsarbejde, der blev udført i begyndelsen af det tyvende århundrede, huset slottet nu flere af byens museer og kunstsamlinger.