Château de Chambord er mere end et slot, det er et kunstværk, et glorværdigt historisk sted i hjertet af Loire-dalen. Det er en smuk blanding af fransk renæssancearkitektur og traditionelle middelalderlige stilarter.
Bygget i 1519 af Kong Frans I, som et jagtslot til det kongelige hof, ligger slottet i dag på et 40 km² stort indmuret skovområde og er nok det mest spektakulære slot i Loire-dalen. Selvom det aldrig blev færdigbygget, har Chambord udviklet sig til det største slot i Loire-dalen med over 400 værelser, næsten 300 pejse og 85 trapper herunder naturligvis den imponerende dobbelt helix-trappe.
Chambord er en perle inden for arkitektur og natur, skabt efter en drøm af Frans I., og inspireret af Leonardo da Vinci. Under dit besøg vil du blive indhyllet i en unik og magisk atmosfære. Som skøn afslutning på dit besøg, så glem ikke at gå op på tagterrassen, hvor du vil blive belønnet med betagende udsigt over det omkringliggende landskab i Loire-dalen.