På dette eventyr oplever du Sals højdepunkter til lands og til vands. Vi starter morgenen med et off road-køretøj og besøger steder som Palmeira og saltsøen nær Pedra de Lume. Efter frokosten udskifter vi det terrængående køretøj med en katamaran, for at tilbringe noget tid på havet.
I slutningen af denne udflugt vil du have oplevet Sal fra mange forskellige perspektiver. Eventyret begynder når vi sidder fastspændt i et off road-køretøj og kører langs den barske vestkyst forbi Murdeira og Buracona, inden vi kommer til havnebyen Palmeira. Derefter kører vi ind i landet hvor målet er saltsøerne ved Pedra de Lume.
Inden du flyder afsted på ”det døde hav”, når vi at se ørkenlandskabet i Terra Boa, der strækker sig så langt øjet rækker. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi tager jollen ud til katamaranen igen. Her tilbringer vi en afslappende eftermiddag med musik, snacks og drikkevarer for at fuldende dagen.